En gammel sandhed inden for kommunikation lyder i al sin enkelthed: Don’t tell it, show it. Og selvom det er svært at koge mere suppe på dén melding, giver den faktisk endnu mere mening i disse social media week-dage end nogensinde før. Aldrig har det nemlig været mere vigtigt at fatte sig i korthed. Og at bruge flere (levende) billeder end ord.

Medarbejdertestimonial vs filmproduktion: 0-1
De fleste moderne mennesker er garvede medie- og nyhedsforbrugere. Vi har alle, hvad man kan kalde et særdeles veludviklet bullshit-filter, som helt automatisk bremser information, vi finder stødende. Mere interessant er det dog, at mange andre typer kommunikation ikke bliver tilladt adgang til den mere bevidste del af vores hjerne, og det har (eller bør have) konsekvenser for, hvordan kommunikation skal udtænkes i fremtiden.

Hvorfor? Fordi virksomheden er nødt til at servicere brugerne med relevant og engagerende branded content, hvis de skal have en chance for, at styre brandet i en retning, de selv er med til at bestemme.

Se hvordan advokatfirmaet Gorrissen Federspiel bygger deres brand

Synes du selv, den er spændende?
Mange eksempler på intern såvel virksomhedspræsentationer som job- og medarbejderkommunikation er præget af, at det indhold der skal kommunikeres er temmelig komplekst. Eller med andre ord: Det kræver ret mange argumenter og pointer at markedsføre et job i forhold til fx at markedsføre køkkenruller, vingummibamser eller løbesko.

Traditionelt har HR- og kommunikationsfolket haft svært ved at reducere deres produkt (altså jobbet) til nogle let-kommunikerbare USP’er. Det gør, at kommunikationen (uanset om det er en jobannonce, en artikel i medarbejdermagasinet eller en virksomhedspræsentation i levende billeder) har det med blive informationsbåret i stedet for idedrevet.

Dét er der for så vidt ikke noget galt med. Det bliver blot sværere at trænge igennem til de strategisk vigtige interessenter, når man ikke lige kan sige: “I stedet for, at jeg taler om jobbet, så brug lige 90 sekunder på denne her film i stedet”.

Se hvordan den svenske hær løser rekrutteringsudfordringen

Se en prisvinder

Til sidste måneds RAD Awards var det en film for Society in Science, der løb med guldet. Ikke fordi den var bygget op omkring dyre skuespillere. Ikke fordi lyssætningen krævede et kamerahold på 10 mand i 60 dage. Ikke fordi speakeren skulle være en verdenskendt Oscar-vinder. Men fordi den er bygget op omkring en god ide. En ide, der er helt central for, hvad det vil sige at være en del af Society In Science.

Bevares, filmen er ikke en udtømmende facitliste om rejseaktivitet, mentorordninger og personalegoder. Men det gør heller ikke noget. For det er ikke den slags ting, vi baserer vores jobvalg på. Vi er langt mere emotionelt orienterede, end de fleste vil være ved – og bl.a. derfor er det en god ide at vise netop den glæde og stolthed, man føler, når man som medarbejder rammer plet. For dén følelse er det hele værd. Se selv.