Glassdoors årlige opgørelse over, hvilke firmaer der er mest elskede af deres medarbejdere, er netop udkommet, og det er hverken bordfodbold, kantineordning eller gratis papirclips, der betyder noget for medarbejderne. Men hvad er det så? 

Employer branding og virksomhedsledelse er ikke en eksakt videnskab, og det er sandt, at hvad der er rigtigt i én virksomhed, ikke nødvendigvis er rigtigt i en anden. Men det er alligevel værd at bide mærke i de tendenser, Glassdoors analyse blotlægger. Følgende karakteristika kan bl.a. kædes sammen med virksomheder, der er elsket af medarbejderne:

  • Mission: det skal give mening på et højere plan, at tage på arbejde. Jo mere mening, jo bedre. Derfor er det heller ikke så underligt, at de lykkeligste mennesker ofte har de hårdeste jobs.
  • Collegiality: at arbejde sammen med dygtige og søde kolleger er et stort plus, fordi sociale relationer skaber engagement og får os til at føle os som hele mennesker.
  • Challenging work: det er både stimulerende og sjovt at blive udfordret til at præstere. Ikke mindst fordi det sikrer faglig udvikling og vækst.
  • Meaningful advancement: det er afgørende, at man som medarbejder føler, at man hele tiden arbejder sig fremad og laver bedre og bedre løsninger.
  • Confidence in senior leaders: Tillid og gennemsigtighed inspirerer til modige tanker og ud-af-boksen-tænking.
  • Perks: en god løn og ekstra fordele er naturligvis også en integreret del af medarbejderoplevelsen.

Og hvad kan man så lære af det? Jo, uanset om vi taler employer branding, intern kommunikation, ledelse, rekruttering eller noget helt ottende, er det vigtigste for virksomhederne at zoome ind på disse temaer og sørge for, at de bliver leveret og kommunikeret – og at medarbejderne har den samme oplevelse.