single

Ny funktion optimerer rekruttering via LinkedIn

LinkedIn har lanceret en ny funktion, der giver kandidater en anden måde at søge job på. Den nye “Apply with LinkedIn” plug-in kan sættes ind på virksomhedens egen hjemmeside og gør det nemt for jobansøgere at søge en stilling ved at dele deres LinkedIn-profil.

Ved at klikke på knappen på en arbejdsgivers jobsite kan ansøgerne redigere deres profil, før de sender den afsted. For at spare brugerens tid, tager det nye plug-in data fra brugerens profil og udfylder automatisk virksomhedens ansøgningsmodul med dem.

For at kontrollere ansøgningen – eller ansøgningerne – kan brugeren hele tiden tjekke LinkedIn-profilen og se, hvilke job de har søgt.

Ifølge LinkedIn, er “tusindvis af virksomheder” allerede i gang med at integrere den nye feature, herunder fx Netflix, LivingSocial og Photobucket. Når virksomheder tilføjer det gratis plug-in til hjemmesiden, kan de inkludere op til tre spørgsmål, som brugerne så skal svare på, før de “sender” deres profil.

Sidste måned, citerede tech-bloggen GigaOm en anonym kilde, som bekræftede, at LinkedIn overvejer at lancere deres eget jobansøgningsværktøj. Og man må sige, at denne kildes forudsigelser var lige på kornet, da den forudså, at LinkedIn ville kalde funktionen “Apply with LinkedIn.”

Måske er funktionen ikke verdens mest spændende tilføjelse, men den er en naturlig forlængelse af sidens kernefunktion – og mulighederne for at samkøre virksomhedens employer branding-aktiviteter og rekruttering på en global og hastigt voksende platform er nu både spændende, relevante og til at arbejde med. Og så bliver det selvfølgelig kun endnu mere vigtigt at holde profilen opdateret med kerneinformation.

Hvis du er interesseret i at bruge tjenesten kan downloade den gratis plug-in her.

Jesper Munch Toldam

jtd@coreworkers.dk Linkedin profil Mere om forfatteren
Jesper Munch Toldam (f. 1975) er oprindeligt cand. mag. i engelsk og filosofi, men har arbejdet i bureauverdenen siden 1996. Først med public relations, siden med product branding og BtC, før det hos core:workers blev til en karriere inden for strategisk job- og medarbejderkommunikation. Jesper er som kreativ chef ansvarlig for, at løsningerne er både innovative og effektive, så de skaber den ønskede værdi for kunderne.

Nyhedsbrev

Artikler, interviews, trends og best-practice direkte i din inbox.
tilmeld