single

Mangel på ingeniører øger fokus på dit employer brand

I maj måned offentliggjorde interesseorganisationen ’Engineer the future’ en prognose for ingeniørmanglen i dansk erhvervsliv. Og det var voldsomme tal, der blev lagt på bordet. Prognosen, der er udarbejdet af Ingeniørforeningen, IDA og Dansk Industri, viser, at der i 2025 vil mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Allerede her og nu er tallet på alarmerende 3.500.

Manglen udgør en direkte trussel mod væksten, da den kan tvinge virksomheder til at sige nej til ordrer, aflyse udbygninger af deres produktionsanlæg eller flytte dem til udlandet.

Og det bliver værre endnu, for uanset hvor hårdt der sættes ind for at få flere unge til at vælge en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, vil det tage tid, før effekten mærkes. Selv de skarpeste hoveder er alligevel nogle år om at færdiggøre deres studier – og den stigning på 50% i studietoptaget på ingeniøruddannelserne, der skal til, for helt at aflyse manglen i 2025, er alligevel ikke praktisk mulig.

Brug dit employer brand
Tilbage står, at danske virksomheder, der er afhængige af ingeniører, skal gå aggressivt til værks for at markedsføre sig selv overfor målgruppen. Gennem kreativ brug af nye mediekanaler er det muligt at ramme sin målgruppe meget præcist. Og det er vigtigt, for uanset om du gør noget eller ej, danner kandidaterne sig et billede af din virksomhed.

Hvor står I nu?
I Ingeniørens årlige imageanalyse, udgivet i maj 2015, har ingeniørerne for eksempel ranket virksomhederne på forskellige parametre. Er din virksomhed i top 5 på nogen af dem?

model-med-bobler2

 

Lene Gam-Boelt

lgb@coreworkers.dk Linkedin profil Mere om forfatteren
Lene Gam-Boelt er passioneret kommunikatør, projektleder til fingerspidserne og fuldblodsperfektionist. Hun er uddannet strategisk kommunikatør og har siden studiet fulgt en fin rød tråd, der har bragt hende fra FIH Erhvervsbank til Kunde & Co og senere Wunderman. I dag er hun projektleder og rådgiver med speciale i intern kommunikation, employer branding og jobannoncer hos core:workers.

Nyhedsbrev

Artikler, interviews, trends og best-practice direkte i din inbox.
tilmeld