single

Kampagner, der virker

Employer branding handler om at få virksomhedens employer image, employer profil og employer identitet til at spille sammen. Kunsten er at give de strategisk vigtige målgrupper et retvisende billede af, hvem og hvad virksomheden er – og derigennem enten flytte deres holdning eller fastholde den. Kommunikationsarbejdet skal hvile på et solidt fundament af viden. Modtagerne skal kunne finde relevant information om, hvad virksomheden kan tilbyde af karrieremuligheder. Men man kommer ikke langt med ‘telling’ alene. Det er alfa omega også at inkludere ‘showing’ i sin employer branding.

Og i den forbindelse er der ikke noget forkert, fordækt eller fortænkt i at appellere til modtagerens følelser. Holdninger handler nemlig ikke kun om fornuft. Prøv selv at se, hvor overbevisende følgende kampagner underbygger organisationernes employer brand. Over the top? Måske. Men undervurder aldrig det overbevisende i at kunne fortælle en god historie. Og glem for et øjeblik, at modtageren ikke får serveret samtlige informationer på en gang.

http://www.youtube.com/watch?v=BV1qntsbLq0&feature=related

Her er der virkelig skruet op for patos, som kun amerikanerne kan gøre det. Men helt ærligt. Det virker faktisk meget godt. Og med et employer branding payoff som “the few, the proud” er det vel også tilladt at spille lidt med musklerne?

http://www.youtube.com/watch?v=vvyupNXK-4A

Her er det ikke de store følelser, men de store smil, der er arbejdet med. Latterligt og useriøst? Spild af penge? På ingen måde. Hydro får på en kreativ måde signaleret, hvilken type medarbejdere, de er på jagt efter. Og samtidig skabt et produkt, de eksisterende medarbejdere kan være stolte af og samles om.

http://www.youtube.com/watch?v=MoiyRU75GZs&feature=related

Nysgerrighed og videbegærlighed som den primære motivationsfaktor er tilsyneladende det, der driver Danisco fremad som virksomhed. Filmen kørte i tv for et par år siden og kunne sagtens have virket rigtig godt i employer branding-øjemed.

Employer Branding   //   Living the brand   //   Storytelling   //   Strategi 

Jesper Munch Toldam

jtd@coreworkers.dk Linkedin profil Mere om forfatteren
Jesper Munch Toldam (f. 1975) er oprindeligt cand. mag. i engelsk og filosofi, men har arbejdet i bureauverdenen siden 1996. Først med public relations, siden med product branding og BtC, før det hos core:workers blev til en karriere inden for strategisk job- og medarbejderkommunikation. Jesper er som kreativ chef ansvarlig for, at løsningerne er både innovative og effektive, så de skaber den ønskede værdi for kunderne.

Nyhedsbrev

Artikler, interviews, trends og best-practice direkte i din inbox.
tilmeld