single

JOBANNONCER ER OGSÅ BRANDING AF VIRKSOMHEDEN SOM ARBEJDSPLADS

En jobannonce er meget mere end en beskrivelse af et ledigt job. Den gode jobannonce kan også:

Image_0000_1

overfor de medarbejdere, der skal være med til at forme jeres virksomheds fremtid.

Når ansøgere læser jobannoncer, der er fyldt med fejl, og hvor ansvar og kompetencer står hulter til bulter, mister de appetitten og tænker, at hvis virksomheden ikke en gang kan finde ud af at beskrive et job, så er der en overhængende fare for, at der er andre områder, hvor de heller ikke er skarpe nok. Så er man allerede som virksomhed bagud på point.

Et stillingsopslag er en meget vigtig del af virksomhedens eller organisationens image. Jeres faglige professionalisme skal kunne læses i jobannoncen og bør få lige så meget opmærksomhed, som virksomhedens produkter og ydelser. Derfor er det som regel en dårlig ide at bede ansættende leder udforme stillingsannoncen, da det er helt andre kompetencer han/hun besidder.

Med et markant stigende behov for at ansætte medarbejdere og en faldende arbejdsløshed, så står mange virksomheder i en flaskehalsproblematik, som kan være afgørende for den fremtidige vækst. Så der er kamp om de gode hoveder – og det bliver kun sværere fra nu af. Det kræver en ny måde at tænke attraction og rekruttering på.

Vi starter med jobannoncen – gør den skarp og inviterende
Jobsøgere vil gerne kende gevinsten ved at søge jobbet (what’s in it for me). Og det skal fremgå klart og tydeligt. Glem alt om frokostordning, sociale arrangementer og billige sommerhuse til leje. Nutidens med-arbejdere tænder på helt andre ting.

En overskrift, der beskriver jobbet, skaber overblik

Image_0001_2

Her får vi med det samme indikeret, at der er tale om et job, hvor man ikke kommer til at slide voldsomt meget på hjemmet de næste par år. 130 rejsedage er meget, og det skal signaleres med det samme, at man skal kunne klare mosten og have baglandet i orden, før man påtager sig sådan et job. Så får man sorteret de eventyrlystne ansøgere fra, som har en romantisk forestilling om mange rejsedage.

Skab opmærksomhed – og vær ærlig
Den første del af annoncen skal bruges til at slå en klo i potentielle ansøgere. Det gør man ved at skille sig ud, være ærlig, direkte, informativ og skarp i sin kommunikation. Følgende indledende afsnit siger stort set alt, der er værd at vide om det pågældende job og om profilen, de har behov for i denne virksomhed.

Image_0002_3

Leg med sproget, men gør det begavet!
En anden mulighed for at skabe opmærksomhed er at lege med de ord, der tænder målgruppen. Her et sjovt dobbeltbundet ordspil.

Image_0003_4

På et tidspunkt har vi hjulpet en kunde med at rekruttere til deres fabrik i Kalundborg. For at skabe hype omkring stillingen og få QA typerne til at reagere, udarbejdede vi en annonce, der var anderledes og dermed skilte sig ud fra mængden – først og fremmest på titlen, der var god stopeffekt.

Image_0004_5

Denne annonce skabte stor interesse både i og uden for virksomheden og førte til mange ansøgninger og ansættelser.

Beskriv kompetencerne ærligt og undgå floskler
Hvis I som virksomhed skal skille jer ud fra mængden, så skal I holde helt op med at bruge floskler. Det tilfører ingen værdi og kan i værste fald skabe den modsatte effekt. Se fx:

Du er fleksibel. Du elsker ansvar og udfordringer. Du har humor.

Denne karakteristik kunne være hugget fra hovedparten af de jobannoncer, som jobportaler i øjeblikket bugner af, men den rammer alt for bredt. Hvem vil påstå, at man IKKE er dygtig, dynamisk og humoristisk? Nej vel? Derfor tiltrækker en jobannonce med den slags generelle kriterier alt for bred en ansøgerskare.

Målretter du din annonce benhårdt mod din målgruppe, får du kun de bedste kandidater, ligesom du sparer tid, fordi ansøgerbunken er renset for useriøse henvendelser.

Hold dig til det aller aller vigtigste – og undlad at falde i ord-gryden
Ansøgere kigger i gennemsnit på en annonce i 30 sekunder, så det gælder om at være klar fra starten i kommunikationen. På de 30 sekunder skal man kunne nå at spotte, om virksomheden er interessant nok, om jobbet passer til den profil, man har, og om man kan søge jobbet med de kvalifikationer, man har. Så glem alt om disse overskrifter:

Image_0005_6Jeg håber, du har fået inspiration til, hvordan gode jobannoncer kan tage sig ud, og hvilke virkemidler, der er gode. Har du fået lyst til at høre mere om outsourcing af jobannoncer eller har behov for at bestille et skræddersyet jobannoncekursus, er du velkommen til at ringe til Anette Fürst på 3911 1209.

Hos core:workers ved vi, at det er svært at skrive jobannoncer, men vi har gjort det i rigtig mange år. Det gør os til specialister på området. I er eksperter på andre områder, og det skal I blive ved med at være.

 

Anette Fürst

afu@coreworkers.dk Linkedin profil Mere om forfatteren
Anette er kommunikationskonsulent & jobannonceekspert og en del af core:workers’ jobannonceteam.

Nyhedsbrev

Artikler, interviews, trends og best-practice direkte i din inbox.
tilmeld