En ny rundspørge foretaget af den uafhængige arbejdsløshedskasse ASE viser, at den danske ungdom er langt fra så rebelsk, som man kunne tro. Tværtimod. På trods af Facebook, Paradise Hotel og beskyldningerne om at være overfladiske er unge studerende overordentlig bevidste om, hvad der ventes – og kræves – af dem på fremtidens arbejdsmarked.

Først og fremmest er det vigtigt i discipliner som onboarding og rekruttering, at de mennesker virksomheden gerne vil have til at søge job kan identificere sig med de værdier og idealer, der kendetegner den. Lidt firkantet kan man sige, at kommunikationen i både form og indhold er nødt til at være akkurat lige så ambitiøs, seriøs og professionel som de medarbejdere, man gerne vil gøre nysgerrige. Det betyder omvendt, at det er meget nemt at blive vraget, hvis konceptet bag kommunikationen ikke appellerer til de kræsne high-achievers. Det handler ikke om at lefle, men snarere om at markedsføre virksomheden med afsæt i temaer som karriereudvikling, ambition og flid. Hvis det vel at mærke kan gøres troværdigt. Og hvis ikke virksomheden har dét, der skal til for at tiltrække de ambitiøse unge, er der ingen grund til at lade som om.

Tal aldrig ned til de unge
Den nye undersøgelse bekræfter, at ungdommen har taget det seneste årtis politiske budskaber om velfærd og arbejdstid til sig. Men det betyder langt fra, at det bliver hurtigere eller nemmere at tilrettelægge den kommunikation, der skal ramme dem. For lige så sikkert det er, at alle virksomheder er ude efter de samme studerende – lige så sikkert er det, at de alle sammen er tvungne til at skabe overbevisende koncepter fra bunden, hvis de vil huskes i stedet for at være én i mængden.

Eller med andre ord: Man fanger ikke ambitiøse mennesker alene ved at bruge ordet “ambitiøs” i overskrifterne. Måske er man endda netop nødt til at helt at gå bort fra den tankegang i fremtiden og hæfte sig mere ved undersøgelsens konklusion om, at vi får at gøre med nogle unge mennesker, der i den grad ikke skal tales ned – men op – til.

Stærk arbejdsmoral
83 % af de 969 adspurgte universitetsstuderende anser sig selv for at være flittige. Kun 3 % anser ikke sig selv for at være flittige, og det tyder derfor på, at meget af fremtidens onboarding- og jobkommunikation skal fokusere mere på de hårde parametre (løn, arbejdstider, faglige udfordringer etc.) end på gamle holistiske vindere som barselsordninger, hjemmearbejdspladser, børnehentning og fleksibilitet.

Den traditionelle markedsføring skal drejes over i en mere business-orienteret “hvad-kan-jeg-være-med-til-at-skabe” vinkel, for hvis der er noget de unge er opmærksomme på, er det, hvad de kan blive en del af rent fagligt. Disciplinen med at vedligeholde og styrke CV’et bliver tidligere og tidligere relevant for de unge; og for mange er valget af studiejob et reelt karrierevalg.

Lad ambitionen skinne igennem
– De unge har forstået budskabet. Man må også sige, at det er et ganske realistisk syn på fremtidens arbejdsmarked. Det har ligget i kortene et stykke tid, at vi kommer til at arbejde mere. Hele formålet med alle arbejdsmarkedsreformerne er jo, at den samlede arbejdsmængde skal i vejret, siger tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard til Politiken og håber, at de unges svar også er et udtryk for, at de rent faktisk gerne vil arbejde mere.

Konklusionerne i den nye undersøgelse er ikke kun interessante set med samfundsøjne. For HR-funktioner i virksomhederne giver undersøgelsen et fingerpeg om, hvordan de skal kommunikere, hvis de har ambitioner om at tiltrække (og ikke mindst fastholde) de dygtigste af de unge.