Swipe til højre for ja! Swipe til venstre for nej! Tinder, dating-appen, har inspireret til en række amerikanske jobmatching-apps som Poacht, Weave, Switch og Blonk. Jobmatching-apps giver jobsøgende og rekrutterende virksomheder adgang til hinanden – helt anonymt.

Den amerikanske jobmatching-app, Poacht, er en af de første. Poacht giver jobsøgende og rekrutterende virksomheder adgang til hinanden, uden at nogen af parterne afslører sin identitet.

Den jobsøgende opretter sig på Poacht med sin LinkedIn-profil, hvorefter Poacht trækker information og opretter en personlig profil til kandidaten – hurtigt og meget nemt. Herefter kan virksomhederne søge i de potentielle kandidater og matche dem med ledige jobs. Flere argumenterer for, at den type rekruttering fungerer særligt godt til en ny type jobsøgende: Gen C.

Jobmatching-app’en Poacht kan indtil videre kun downloades i amerikansk App Store

Generation altid online
Gen C – også kaldet Generation C – er karakteriseret ved ’connection’, ’creation’, ’curation’ og ’community’. Alder definerer ikke Gen C. Det gør deres attitude og mindset på sociale medier. Dog er størstedelen af Generation Y (født i 1980’erne og 1990’erne) også Gen C.

Gen C har altid deres smartphone inden for rækkevidde. De er altid online. Og de har en åben og freelancer-præget tilgang til jobmuligheder. Det er den målgruppe, som jobmatching-apps primært henvender sig til.

En uforpligtende ansøgningsproces
Historisk set er anonyme rekrutteringer ikke noget nyt. Tænk bare på jobannoncer med et billetmærke, headhuntere osv. Det nye er, at jobmatching-apps både anonymiserer den jobsøgende og virksomheden. Mens de finder ud af, om de er et godt match. Ingen af parterne har noget at tabe ved ærligt at fremsætte sine krav tidligt i processen. Det gør ansøgningsprocessen mere uforpligtende og oprigtig. Desuden har virksomheden og kandidaten kun brugt begrænset tid, hvis matchet skulle vise sig at være mindre godt.

Det nye sort eller flygtig dille?
Måske er jobmatching-apps det nye sort på jobmarkedet. Der er ganske givet fordele ved, at både virksomheder og kandidater på en sjov, hurtig og ærlig måde kan fremsætte krav uden at være bange for at skade deres ry og rygte. Men når vi ved, at virksomhedens varemærke er det absolut vigtigste parameter for særligt de passive jobsøgende kandidater (som Poacht hævder at have fat i), så er det måske en dårlig idé at skjule netop dette. Og i det hele taget, er det at gå på knivsæg at hævde, at jobmatching-apps er en måde for virksomheder at komme i kontakt med de passive kandidater – for så vidt vi kan forstå, så kræver det en ret aktiv indsats at oprette sig som bruger på fx Poacht. 

At Gen C skulle være særligt modtagelig overfor jobmatching-apps, kan vi være usikre på. Modsat etablerede sociale netværk som LinkedIn, Twitter og Facebook, er der ikke meget community (fællesskab) over jobmatching-apps. For Gen C’s netværk er ikke tilstede i jobmatching-apps qua anonymiteten. Gen C kan heller ikke bruge personlige anbefalinger til at be – eller afkræfte, om en potentiel arbejdsgiver er et godt match (igen qua anonymiteten). Det er ellers en typisk adfærd for Gen C.

Set i dansk perspektiv kan det blive en udfordring at skabe en kritisk masse af jobs, der gør det relevant for de jobsøgende at bruge tid på jobmatching-apps. Og skal det fungere rigtig godt, kræver det, at virksomhederne investerer rigtig mange ressourcer, så de jobsøgende oplever aktivitet og at blive matchet.

Måske lyder jobmatching sjovere, end det er i virkeligheden? Hvad tænker du? Kommer vi til at se jobmatching-apps i Danmark?

Kilder:
Kasey Sixth: Job matchingmaking apps for Gen C
Mere om Gen C